DISTORTED DAMASK
af Anne Louise Bang

Den 4. oktober 2012 kunne Aalborg Kongres og Kulturcenter indvie tre nye scenetæpper doneret af Ny Carlsbergfondet. Her vil vi fortælle historien om hvordan en telefonopringning til gruppen Tekstile Illusioner endte med over 120m jacquardvævet stof og et scenetæppe til Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center.

TEKSTILE ILLUSIONER
Væverne og tekstildesignerne Anne Mette Larsen, Helle Trolle og undertegnede – Anne Louise Bang – har siden 2003 arbejdet sammen om udstillingsprojekter under navnet Tekstile Illusioner.

Grundpræmissen for vores samarbejde er den vævede eller flettede statiske skærm kombineret med en dynamisk mønsterverden, der har form af projicerede animationer eller er bygget ind i tekstilerne ved hjælp af bindinger og materialer. Denne grundpræmis har vist sig at være en uudtømmelig kilde af muligheder for med et nutidigt formsprog at undersøge den profession og det håndværk, vi alle er rundet af.

I årenes løb er vi nået igennem forskellige temaer, der inkluderer grundbindingerne og mønsterarketyper som stribe, cirkel og tern. Siden vi i 2006 lavede udstillingen TWEEN på Kunstindustrimuset (nu: Designmuseum Danmark), har vi været optaget af mere komplekse former for mønsterdannelse, hvor klassiske damaskmønstre har været udgangspunktet for vores projekter. Udover TWEEN har vi udforsket damasktraditionen i projektet STILLS og nu også i scenetæppet DISTORTED DAMASK.

EN VELKOMMEN OPGAVE
I efteråret 2011 fil vi et telefonopkald fra Ny Carlsbergfondet, der indbød os til at komme med et forslag til et nyt scenetæppe til Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur  Center. Som det vil fremgå af denne artikel, kom dette telefonopkald i den grad til at præge vores arbejde i 2012, da vores skitseforslag blev godkendt, og vi skulle realisere scenetæppet.

Først og fremmest opleves det som et kæmpe skulderklap, når en institution som Ny Carlsbergfondet henvender sig. Dernæst er en opgave som denne en velkommen og sjælden mulighed for at designe og udføre et – for os – meget stort vævet projekt. Vi har fået vævet mere end 120 meter stof i godt halvanden meters bredde, og stoffet til det færdige tæppe kan dække en overflade på 124 kvm.

Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center bruges til meget forskelligartede arrangementer. Der vises teater, og der afholdes koncerter, konferencer, messer, middage etc. På vores første møde med stedets daglige leder lærte vi også, at et scenetæppe ikke må tage pusten fra forestillingen ved at være en forestilling i sig selv. Idéen med vores scenetæppe er, at det skal spejle det lys, der er i salen, uanset hvad den bruges til. Hele den ene væg er ét stort vindue, og der er derfor meget lyst i salen ved arrangementer, der afholdes i dagtimerne, mens der er totalt mørklagt, når der vises teater eller foregår anden aftenunderholdning.

Vi endte med at foreslå et forholdsvis lyst og meget gulligt/gråligt scenetæppe fyldt med effektgarner. Dette var meget forskelligt fra det eksisterende scenetæppe i mørkeblåt velour. I skitseperioden havde vi mulighed for at væve prøver på den enkelttrådsstyrede væv på Designskolen Kolding, så vi sammen med skitser på papir kunne vise både kvalitet og æstetisk udtryk. Skitseforslaget blev godt modtaget af både Aalborg Kongres & Kultur Center og Ny Carlsbergfondet, og vi fik herefter frie hænder og et budget til at realisere tæppet.

DAMASK
Scenetæppet har fået navnet DISTORTED DAMASK. Det engelske ord ’distorted’ kan oversættes med forvrænget, fortrukken, forvreden, forvansket eller fortegnet. Vores udgangspunkt var den klassiske hvide damaskdug, hvor den ternede mønstervirkning dannes af satinbindinger i henholdsvis kæde- og skudeffekt. Mønsterfladen på scenetæppet tager udgangspunkt i et klassisk element fra damaskdugen, der bedst kan sammenlignes med en blomst dannet af firkanter. Vi har konstrueret to forskellige ’damaskblomster’, som vi derefter har brudt op og placeret i et grid efter et sindrigt system, hvor den ene del af blomsten forskydes vandret eller lodret.

Grundmønstret på scenetæppet dannes af farveflader i tre forskellige farver uld. En baggrundsfarve og to overlappende mønsterflader, hvor hver mønsterflade dannes af én type ’damaskblomst’, der er brudt op og forskudt, så den danner et nyt mønster, der har genkendelige elementer fra damask, men som også danner en helt anden type mønster end den klassiske ensfarvede damask.

Ovenpå denne flade har vi lagt et grid hvori hele versioner af de to typer ’damaskblomster’ er placeret. Her bruger vi to forskellige foliegarner og 5 forskellige størrelser på mønsterelementerne. Det ene grid af ’damaskblomster’ væves i en sølvfolie, der spejler dagslys og kunstlys på forskellig vis. Det andet hold ’damaskblomster’ væves i en foliegarn med ’glow-in-the-dark’-effekt. Dette betyder at salens lys optages af garnet. Når lyset i salen slukkes, står der grid af ’damaskblomster’ og lyser grønt i et par minutter. Vi havde på forhånd sikret os, at der ved teaterforestillinger ville være et kort tidsrum, hvor der var helt mørkt i salen. Dermed byder mønstret af selvlysende ’damaskblomster’ publikum velkommen til forestillingen og markerer overgangen til denne.

Rent væveteknisk bruger vi det, der hedder en skudforstærket binding. Grundbindingen er en satin, der tillader os at skjule de tråde, der ikke er i funktion. Dermed giver denne binding os mulighed for en mønsterdannelse med rene farveflader. Derudover kan vi lave et mønster (de hele ’damaskblomster’), der breder sig over disse farveflader uden at dække disse. Der er 65 skud pr cm, og disse dækker kæden, hvis funktion bliver at tone den færdige vares farve.

PRODUKTION
Med en sceneåbning på 45 kvm vidste vi allerede, da vi gik i gang med skitsearbejdet, at vi skulle have fat i samarbejdspartnere, der kunne både væve og sy. Sideløbende med idéudviklingen etablerede vi derfor en kontakt til det norske væveri Innvik Sellgren i Sognefjorden. Da vi havde fået konceptet for mønstret på plads, rejste vi til Norge for at væve prøver. Innvik Sellgren har i deres maskinpark en såkaldt Jumbo-væv, der er en enkelttrådsstyret jacquard-maskine. Det betød, at vi havde frie hænder til mønsterdannelsen både i bredden og i længden. De havde dog ikke lige tænkt på at vi ville komme med 14 filer, hver på ca 55.000 skud (jeps, du læste rigtigt!), fordi vores mål var at konstruere en flade uden en rapport, der på noget tidspunkt gentog sig. Heldigvis så deres dygtige designer det som en form for efteruddannelse, at finde ud af hvordan det rent teknisk kunne lade sig gøre med den store datamængde.

Vi fik tildelt to arbejdsdage på væven. Heldigvis kører sådan en fabrik 24 timer i døgnet, da vi blev forsinkede af en langvarig strømafbrydelse den første dag. Da vi endelig fik væven i gang med vores prøvekæde, eksperimenterede vi med farver, så vi kunne lægge os fast på disse, og vi nåede også at væve en hel længde på 8m, så vi kunne danne os et indtryk af mønstrets skala i fuld størrelse. Hjemme igen lavede vi de sidste justeringer af mønstret, og så gik vi i gang med at lave filer klar til væven. Stoffet blev vævet henover sommeren 2012, hvorefter Priebe Sceneteknik tog over og sørgede for, at vi kunne tage til en af de mest nervepirrende ferniseringer nogen sinde.

DISTORTED DAMASK
Det er i sig selv en vild oplevelse at være ansvarlig for så mange meter unika-stof, så det var på alle måder en stor dag at se DISTORTED DAMASK på sin rette plads i Europahallen. Som beskrevet herover har vi også designet scenetæppet, så det reagerer på forskelligt lys i salen. Det var derfor med stor spænding, vi så frem til det øjeblik, hvor lyset efter aftale med sceneteknikerne blev slukket, og glæden var stor, da mønstret af ’damaskblomster’ lyste op i mørket.