Skals Højskole 2025
Vævet på Statens Værksteder for Kunst

Mig og min svenske assistent 🙂 Sofia Hagström

Skalstæppet – Vejen til Hjarbæk Fjord

Der er 4 meter til Hjarbæk Fjord – det tog os 5 måneder.
En dag ringer de fra Skals og spørger om jeg vil væve et gulvtæppe til erstatning for den klud på 3×4 meter der ligger under det ovale bord i finstuen. – Det er ikke hver dag der bliver bestilt store håndvævede gulvtæpper i Danmark, – jeg siger ja med det samme, – Jeg kan godt li Skals!Et kraftigt tæppe i uld skal det være. Jeg er mest til tyndt papirgarn – det ved de godt. De ved også godt at de ikke får en kronhjort ved en skovsø. Det bliver noget med rette vinkler.
Jeg holder af vævens lodret/vandrette logik og af den modstand der ligger i at ikke alt kan lade sig gøre. Det er befordrende for en skabende proces. Derimod vil jeg gerne have adgang til alle farver, så indfarvningen af mit materiale er en stor del af arbejdet. Og før jeg fik set mig om, og der var kommet penge i kassen, var jeg gået i gulvtæppemode.

Materialet, teknikken og væven
På vej fra Norge i april hjembringer jeg 50 kg af det fineste tæppegarn af uld fra Spelsau får.Spinnegården Hoelfeldt Lund i Grimstad tæt på Kristiansand er et af de få spinderier her i Norden, hvor der stadig er produktion. Fra Sverige kommer hørgarnet til kæden.Teknikken er Taquete – en dobbeltvævning, hvor der skiftevis væves med 2 farver, og tæppet derfor bliver modsat på bagsiden. Det kan i princippet vendes, og det kan de jo gøre når jeg engang har vævet mit sidste skud.Væven er pæredansk, fra Anders Lervad i Askov. Den er over 100 år gammel, 4 ½ meter bred og den største i Danmark (muligvis i Norden har jeg fra pålidelig kilde). Den er født med 8 skafter og har lagt bom til mange af Vibeke Klint og Puk Lippmanns tæpper. Trykluft og skaftstyring kom til efter ankomsten til Statens værksteder i 90erne.

Farverne og Kompositionen
Farverne kommer næsten altid først, som en stemning i kroppen. Der er meget grønt i begyndelsen. En anden grøn end på de ikoniske døre i rummet – noget rustrødt og nok også en lille stribe med lyserødt…
Hjemme på værkstedet går en ukontrolleret prøvefarvning i gang – og alligevel… jeg er jo nødt til at registrere alle prøver for at kunne genskabe dem i stort format.  Men den ene farve tager den anden og pludselig står jeg med 100 små bundter af 20 gram i ret mange fine farver. Med opskrift!
Normalt er jeg mere løs med min indfarvning, fordi jeg ved at farverne blander sig i væven og jeg ikke kan tænke mig til alt og gerne vil lade mig overraske af det uplanlagte. Men nu er gulvtæppet jo en bestillingsopgave, og Skals har godkendt mine vikleprøver, så ingen hovsafarver her!

Jeg tager dem med til Skals – farverne, og vi kiggede på dem i fællesskab – bygherren og mig. Det var nok der, den grønne røg helt ud – tænkte det var nok med dørene.  Så kan tæppet jo få lov at bestemme hvilken farve de skal have når de skal males.Men det er ikke nok med farver – der skal en komposition til – og den måtte gerne fortælle noget om skolen. Jeg havde fået en stak ”historie” med hjem. Gamle aviser, lokalhistorie og bygningstegninger.Forskellige muligheder, som jeg har glemt nu, var forbi min indre skærm, men da jeg så at skolens grundplan havde forholdet 3 til 4 – det samme som tæppet, så var der ingen vej udenom. Hånden på hjertet, jeg har et blødt punkt for grundplaner.

De vigtigste linjer i grundplanen har jeg forlænget, så de danner et grid, som går op med vævens muligheder (og begrænsninger), og inden for dette grid ligger kompositionen. Ved hjælp af forskellige kombinationer af vikleprøver får jeg kompositionen til at gå op, så den fungerer visuelt, samtidig med at den gemmer en indre logik.

På mine ture til Skals gennem årene har jeg set den Bornholmske Røn lyse op på Højskolebakken i oktober. De brunsorte marker om vinteren og de samme marker korngule i august.  Det kan godt være der også var en rapsmark, men nu skal der ikke dén gule i tæppet og desuden er der ikke megen poesi i raps. Det er der så i æbletræerne i haven, når de springer ud i maj. Det sorte og hvide er med for kompositionens skyld, for at de andre farver bliver renere, men vi kan godt sige at der indimellem falder sne i Skals og at asfalten er sort når det regner. Det er ok med mig.

Det blev landskabet og skolens røde mursten, der kom til at definerede farverne.

På mit sidste besøg opdager jeg Hjarbæk Fjord. Den ligger bare et stenkast fra skolen, men man skal stå på tæer for at se den. Der er ikke mange fisk tilbage, men det kan den jo ikke gøre for. Den kom med i sidste øjeblik og åd 10cm af cykelskuret.

I Kongens København.
Den 1. november lander jeg i København på Statens Værksteder for Kunst, med de 48 kg garn (der gik jo 2 kilo til prøvefarvningen), en kasse farvepulver og 10 liter eddikesyre. De 9 kilo hørgarn til kæde, kommer med posten fra Sverige. Først 5 måneder senere er jeg helt hjemme igen. Der når både at komme sne og blive en lille smule forår.

I 14 dage indfarver jeg næsten alle kilo, først de lyse nuancer, 2 – 400 gram ad gangen, skruer lidt op og ned for farvestyrken, kommer lidt mere gult i, lidt sort osv., derefter de rustrøde, brune og orange. De mørke partier er vanskeligere at ramme i første hug. Undervejs i vævningen laver jeg nye indfarvninger, fordi farven lige skal have et hak i en anden retning.

Nu ligger de indfarvede fed i bunker, sorteret efter farve. Jeg har markeret et område på gulvet der svarer til tæppets længde med angivelse af centimeter og kilo i de forskellige partier. Jeg fordeler garnet hvor det hører hjemme – det er et puslespil.
Hørgarnet til kæden er ankommet og jeg skærer 15 små kæder på 9 meter med 60 tråde i hver, fordeler dem i væven, hænger lodder i, – for i morgen kommer Sofia og så skal der bommes (og sølles og rittes og bindes frem).

Min Svenske Assistent
Før jeg gik i gang med forarbejdet, havde jeg fundet ”min assistent”. Man skal være to for at betjene den store tæppevæv på Statens Værksteder. Jeg stod der i 2015 og vævede gulvtæppe til Det Danske Institut i Rom sammen med Helle Trolle og Anne Louise Bang.

Men jeg ville finde en ung assistent (undskyld) – en der kunne læres op og være med til at holde liv i den store tæppevæv fremover.

Det blev Sofia Hagström Møller, hun er væver, og jeg kendte hende kun ganske overfladisk. Alligevel var det hende jeg først kom i tanke om. Hende vil jeg gerne dele væv med i 2 måneder tænkte jeg, hun har en go energi, virker ukompliceret og ret sød, og så gør det ikke noget at hun er svensk. Jeg fik ret! Det blev en fest at stå skulder ved skulder med Sofia. Efter 46cm prøvevævning med for små buer (så trækker kanten ind) og for store buer (så bliver det ujævnt) er vi på bølgelængde og fredag den 29. november er det alvor.

En dag på fabrikken
Dagen får hurtigt sin egen helt faste rytme. Jeg møder ind klokken otte, laver te, spoler fed til nøgler og laver skytter klar med dobbelte tråde i to nuancer. På en god dag får vi banket et kilo i væven. Klokken 8.58 ankommer ”min assistent” smilende. (Det er helt fantastisk at have en assistent. Det er første gang, og jeg syns det er ret sejt at sige: Min assistent !). Jeg får sidste nyt fra Vanløse mens vi tænder væven (den har trykluft og computer, men hjælper os ikke med vævningen), finder dagens kodning, (hvilke partier der skal ligge i overlaget og omvendt) og er klar med skytterne i hver vores side af væven. Vi er lidt stille til at starte med. Vi ved at der er 48 skud før kaffen, rytmen sidder i kroppen fra dagen før. Sofia skyder skytte 1 ind fra højre, jeg fanger den og får den hele vejen igennem mens hun laver ca. 37 fine buer til midten, hvor jeg overtager og laver de sidste ca. 37 fine buer. Vi griber begge to fat om slagbordet og banker 1 gang. Højre væver træder på trykluftpedalen som skifter skellet, vi banker en gang mere og venstre væver trækker i håndtaget der låser slagbordet. Det var det første skud. Jeg skyder skytte 2 ind fra venstre … For hvert 8. skud bytter vi plads. Nu er der kun 47 skud tilbage inden kaffe, ca. 4 centimeter. Vi er i gang!

Måske skal vi også skifte parti i løbet af dagen og have gang i to nye farvesæt – det kan man også stå og glæde sig til. Selvfølgelig spiser vi også frokost, men kaffen om formiddagen er højdepunktet!

Vi væver 7cm den første dag, og langsomt kommer vi op på en gennemsnitshastighed på 13cm. Men så stikker det helt af den 6. februar: 16cm! Og pludselig er vi i mål. Vævningen er hverken stressende eller opslidende, men vi er alligevel godt brugte når dagen er slut. Det blev til 36 vævedage + det løse.
Sofia har fri kl. 16 (hvis ikke der er overarbejde), jeg fortsætter nogle timer endnu, med at gøre de næste kilo klar og måske farve lidt mere lyserødt, fordi den er blevet for violet…

2 meters krisen
Krisen nærmer sig og da vi runder 2 meter den 14. januar, kommer de søvnløse nætter. Jeg kan næsten ikke holde ud at se på det vi væver. Farverne… den hvide er ikke go og den brune for rød, partierne er for store… og og og. Jeg lufter min frustration – Sofia siger det bliver fantastisk og efter en halv meter og en stribe med cinnoberrødt er jeg glad igen (der er ligesom heller ingen vej tilbage).

Vi når Hjarbæk Fjord den 11. februar, og det er med is i maven og bævende hjerte at vi klipper ned og ruller tæppet ud på gulvet. Jeg sænker skuldrene og vi drikker en Slumreøl. Ingen buler i tæppet, kanterne er ok.
Nu mangler kun enderne at blive flettet, for ”vi” er ikke til frynser”.
52 timer tog det, flere lydbøger og hård hud på tommel og pegefinger. Men så blev det også pænt! Og nu tar´ jeg HELT hjem til Jylland.

Værsgo Skals! (og der er ingen returret).

Kærlig hilsen chefvæver Anne Mette Larsen, maj 2025

PS.

Skalstæppet har lagt øre til lidt af hvert. Vi undskylder for useriøs snak, pludselig latter og svenske slagere, men der er banket megen go energi i hvert eneste skud.

Tak til

• Først og fremmest Skals, som gav mig opgaven og skaffede de mange penge. Det har været helt igennem et frugtbart samarbejde.
• Statens Værksteder for Kunst, de gode folk, for den store væv og fredagskaffen.
• Gitte Annette Knudsen, hardcore tæppevæver, for faglig og moralsk støtte.
• Og Sofia som stiller op hver dag kl. 8.58 med sit gode humør og væveforstand.