MORE ASPHALT TO UKRAINE

14 BYER – 52 FARVEBADE – 31 DAGE I MAJ
Værket består af 15 fliser. Den første serie på 5 hører sammen med filmen “MORE ASPHALT TO UKRAINE – THE MOVIE” hvor flisernes opbygning og farveholdning relaterer sig til rejsen gennem landet. Afstanden mellem felterne svarer til afstanden mellem de byer jeg overnattede i undervejs og farverne er taget ud fra elementer på de respektive steder.
De 9 er forår og den sidste er bare et sofastykke.
Det blev til 1500 km på alle slags veje.

More Asphalt to Ukraine – The Movie

De 5 første fliser  >>

De sidste 9 fliser: Spring

…..jeg var nødt til at køre gennem Ukraine for at komme til Moskva og det rigtige Rusland , kunne selvfølgelig ha valgt vejen gennem Hviderusland, men nu var jeg endt i Lviv (Ukraine) på den første etape fra Berlin og så måtte det være videre derfra.
Jeg var taget af sted for at se beton, store formationer af blokke bygget i 60- 70 erne, uendeligheden af døre, vinduer og altaner. Samme afstande og formater i blok efter blok. Et råt og skrabet udtryk.
Det var bare ikke det jeg så.
Jeg så blomstrende frugttræer langs vejene, nymalede huse i klare farver, velholdte haver hvor hvert eneste lille stykke jord var udnyttet. Der var gæs og ænder og køer og geder i vejkanten og mennesker i fuld gang med at sætte guldkuppel på en smuk gammel trækirke. Samtidig så jeg for mit indre blik de samme jordveje og huse i januar når det fryser 20 grader og nogen har lukket for gassen……men nu var det forår!

11. maj 2011 var en stor dag:  More Asphalt to Ukraine fik Biennaleprisen 🙂