VEJEN

At væve denne 10 meter lange frise, har været som selve rejsen:

Jeg vidste jeg skulle fra A til B, jeg kendte nogle fixpunkter undervejs, forventede temperaturer mellem 15 og 25 grader med risiko for regn og modvind, var forberedt på dårlig asfalt og nedlagte hoteller, en måned i foråret 2013.

Jeg vidste min trend var 10 meter (+ indregnet svind), jeg kendte mit overordnede mønster, forventede farveskift for hver 120cm med risiko for computernedbrud og knækkede tråde, var forberedt på dårlig skulder og døde søller, to måneder i efteråret 2018.
Fra dag til dag planlagde jeg dagens rute og hver dag besluttede jeg hvordan mønsteret skulle fortsætte.
Jeg tog vejromslag og farveskift med oprejst pande og nåede i mål med begge dele.
Et sted midt på Vejen er indvævet en matrjosjka, ofte kaldet babushka (bedstemor). Det var bedstemødrene der befolkede landsbyerne. De sad langs vejen og solgte løg og dild og honning. Passede en ged eller et barnebarn og malede stakittet rundt om Datjaen. De unge var for længst flyttet til Moskva eller Madrid.
Det bagvedliggende mønster er en simpel tern som går igen i flere værker. I Vejen opløses det gradvist, men forsvinder aldrig helt.
De 6 kæder er indfarvet I 7 sektioner og har taget farve fra landsbyhusene vi passerede.

10 meter

Russiske landsbyhuse

proces

Nærbilleder

Fra udstillingen