TERNEDE TRÆSNIT
I flere år har jeg haft lyst til at omsætte nogle af mine vævede “konstruktioner” i farvetræsnit – at arbejde med lag på samme måde som jeg gør i vævningen og lade farverne blande sig så nye farver opstår. For mig har især farvetræsnit noget tekstilt over sig, og der er en lighed i arbejdsprocessen, som er konkret og fysisk og kræver et præcist forarbejde.

Som væver er jeg vant til at tage alle beslutninger om både mønsteropbygning og farveholdning i planlægningsfasen. Det betyder at mit frirum, når først trådene sidder på væven, er begrænset. Her adskiller de to fag sig fra hinanden: Mit farvefrirum i trykprocessen er uendeligt. Det blev en fest at se de transparente lag af farve blande sig i trykprocessen og jeg kunne skifte hele paletten ud ved næste tryk.

De vandrette tryk kalder jeg Datja, – kolonihave, og de lodrette Korpus, – boligblok. Men dybest set er det bare tern. Et ternet mønster som har fulgt mig gennem nogle år og som til slut er blevet skåret ud i træ.

Det blev de sidste værker i Vejen til Moskva.

De kunne være forlæg eller skitser til en vævning, men er i virkeligheden et ”overskudsprodukt”.

CHECKERED WOODCUTS
For years, I have felt like transposing some of my woven “compositions” to color woodcut – to work with layers in the same way that I do in my weaving and to let the colors mix to let new ones emerge. To me, woodcuts have a textile quality about them and there are similarities in the work processes, which are concrete, physical, and require precision in the preparation phase.

As a weaver, I am used to making all decisions about pattern construction and coloring in the planning phase. That means that my freedom is limited once the yarn is on the loom. This is where the two fields differ: when printing, my freedom in color selection is endless. It was a riot to see the transparent layers of color mix in the printing process and I was able to change the whole palette for the next round of printing.

I call the horizontal prints ‘Dacha – allotment garden cottage’ and the vertical ‘Corpus – apartment block’. But in essence they are just checkers. A checkered pattern that has been with me for a few years and which has finally been cut in wood.

They became the last works in The Road to Moscow.

They could be models or sketches for a weaving but in truth they are a “surplus product”.